Ring til os

Kontakt

Få tilbud

Ny tagkonstruktion på hus opført i 1897 på Anholt

På Anholt har Michael og Hussnedkeren A/S lavet ny tagkonstruktion på et hus fra 1897.

For en privat bygherre på Anholt har Michael & Hussnedkeren A/S i efteråret 2021 lavet en ny tagkonstruktion på et hus, der oprindeligt er opført i 1897. Husets skævheder var en faglig udfordring, der krævede daglig dialog med bygherre for at komme i mål med en løsning, som matchede husejerens ønsker bedst muligt.

Ikke ’bare lige’ at bygge på en ø

Byggeprojekter er ikke ’bare lige’, når man har bosat sig på en ø. Ofte skal både materialer, værktøj, maskiner og mandskab sejles til. Og det kan være både dyrt og ressourcekrævende.

På Anholt valgte husejeren derfor på flere områder en bæredygtig tilgang til tagprojektet. Blandt andet blev husets sokkel og ydervægge genbrugt i stedet for at rive ned og bygge nyt. Desuden blev der som bærende stolpe til tagkonstruktionen benyttet lokalt træ, som bygherren selv har afbarket.

Energiforbedret hus

Den nye tagkonstruktion er sluttet af med bølgeplader af fibercement, som kræver minimal vedligeholdelse og er udviklet til at modstå hårde vejrpåvirkninger.

Det nye tag er isoleret så tæt på gældende standarder, som det var teknisk muligt i forhold til tagets højde. For bygherre betyder det et energiforbedret hus med:

  • lavere varmeregning
  • bedre indeklima
  • mindre CO2-udslip

Husejeren fik disse resultater fra projektet:

  • Ny tagkonstruktion
  • Tagisolering til gavn for både klima og pengepung
Projektet er udført i efteråret 2021.
Carsten-Corneliussen-Michael-og-Hussnedkeren-300x300

Michael og Hussnedkeren A/S tagprojektet:

Tagprojektet på Anholt var sjovt at være en del af. Husets skævheder gav gode faglige udfordringer, og det krævede daglig dialog med bygherre at komme i mål med en løsning, som matchede ønskerne bedst muligt.

Carsten Corneliussen

-

tømrersvend og byggeleder

Udpluk af opgaver vi har løst hos vores kunder

Michael & Hussnedkeren A/S laver snedker-, tømrer- og entreprenørarbejde – primært på Djursland og i Aarhus-området, men vi løser også opgaver i resten af landet.

Overvejer du et lignende projekt?

Så tøv endelig ikke med at kontakte os. Brug formularen herunder.