Læreplads
Bliv lærling hos Michael & Hussnedkeren A/S
Vil du være tømrer? Og leder du efter en læreplads, hvor du med garanti får den viden og erfaring, der kan gøre dig til en succes som håndværker? Så læs med her.
Det er fedt at være tømrer
Drømmer du om at restaurere smukke gamle bygninger og opføre lækre sommerhuse? Vil du være en mester i at lægge tag og montere nye vinduer, døre og køkkener? Eller vil du måske gerne lære at lave den perfekte træterrasse eller rejse en stor lagerhal?
Brænder du for at skabe og producere? Vil du se idéer og tegninger tage fysisk form? Og vil du bruge din krop og dit hoved hver dag – og være ude i al slags vejr?
Det kan vi godt forstå! For det er fedt at være tømrer. Måske er det dig, der er vores næste tømrerlærling?
Send os en kort ansøgning og dit CV på info@michaeloghussnedkeren.dk – og fortæl hvorfor du gerne vil have en læreplads hos Michael & Hussnedkeren A/S.
Vi investerer i dig og fremtiden
Hos Michael & Hussnedkeren A/S er vi en flok kvalitetsbevidste tømrersvende og lærlinge, som i samarbejde leverer alt fra halbyggerier over nye sommerhuse og helårsboliger til småreparationer hos hr. og fru Jensen. Og vi er alle klar til at lære dig alt, hvad vi ved.
Vi ser din oplæring som en investering i fremtiden og tilbyder en læreplads med højt fagligt niveau.
Om du skal være EUD-, EUX eller voksenlærling er ikke afgørende for os. Og vi vil både høre fra dig, der:
- allerede har taget grundforløbet
- er i gang med grundforløbet nu
Send os en kort ansøgning og dit CV på info@michaeloghussnedkeren.dk – og fortæl hvorfor du gerne vil have en læreplads hos Michael & Hussnedkeren A/S.
Få mere at vide om vores kompetencer
Læs mere om vores kernekompetencer tømrerarbejde og snedkerarbejde, bliv klogere på vores kompetencer inden for entreprenøropgaver – og kontakt os på 60 14 63 65, hvis du har spørgsmål.