OPSTART SNAREST MULIGT

Spjældtømrer til Djursland

Vi søger en erfaren og kvalitetsbevidst spjældtømrer. Primært til opgaver på Djursland. Hos os får du stor frihed til selv at planlægge og tilrettelægge dine opgaver. Du bliver en del af et hold, hvor vi går op i ordentlighed, sans for detaljen, respekt for faget og har stor tillid til dem, vi ansætter.

En del af dine kommende arbejdsopgaver udføres hos private boligejere, der forventer håndværk af høj kvalitet og en håndværker, de kan stole på. Derfor lægger vi stor vægt på, at du er imødekommende, god til at kommunikere og kan skabe tryghed gennem både dit faglige overblik og din måde at gå til opgaver og mennesker på.

Vi vælger dig, fordi du…

  • er uddannet tømrer med erfaring i spjæld- eller serviceopgaver
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • er imødekommende og trives i kontakten med kunder – særligt private boligejere
  • er kvalitetsbevidst og grundig
  • har kørekort og bor (nok) på Djursland

Glæd dig til…

  • at blive en del af et sundt tømrerfirma, der prioriterer kvalitet over tid
  • stor frihed i hverdagen og ansvar for egne opgaver
  • alsidige opgaver og mulighed for faglig fordybelse
  • gode kollegaer, faglig udvikling og sociale arrangementer

I øvrigt…

  • varigt arbejde er en selvfølge – ellers ansætter vi ikke
  • ordnede arbejdsforhold, kvalitetsværktøj og firmabil
  • alle henvendelser behandles 100 % fortroligt
  • opstart snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige kollega

Kort om os

Michael & Hussnedkeren A/S er grundlagt i 2016 af tømrermestrene Michael Overgaard og Mads Rytter. Siden har vi haft fart på.

I dag tæller vi omkring 30 medarbejdere, har etableret søsterselskabet O.J. A/S  – og udviklingen fortsætter. Få overblik over vores historie

Vi vægter relationer, kvalitet og håndværk over hurtige løsninger.

Interesseret?

Ring til tømrermester Michael Overgaard på telefon 60 14 63 65 og få en uformel snak omkring jobbet hos os.

Eller send ham et par ord på info@michaeloghussnedkeren.dk

 

Klik og se alle aktuelle jobmuligheder hos os.