Arbejde med asbest

Nye regler fra januar 2025.

Kun autoriserede virksomheder må nedrive og fjerne asbest.

Fra den 1. januar 2025 trådte nye regler i kraft. Reglerne kræver, at kun autoriserede virksomheder må nedrive og fjerne asbestholdige materialer. Det gælder ikke kun tage, men også rørisolering, vægplader, gulvbelægning, loftplader og andre byggematerialer, hvor asbest tidligere blev anvendt.

Har du mistanke om asbest i din bolig eller erhvervsejendom? Så er det vigtigt at få professionel hjælp til at fjerne det sikkert og lovligt.

Autoriserede samarbejdspartnere

Michael & Hussnedkeren A/S udliciterer arbejde med asbest til professionelle, autoriserede  samarbejdspartnere, der følger nyeste sikkerhedsstandarder. 

Hvor findes asbest?

Asbest blev tidligere brugt i en lang række byggematerialer, blandt andet:

  • Tagplader og bølgeeternit
  • Rør- og kedelisolering
  • Væg- og loftplader
  • Gulvbelægning og fliseklæb
  • Ventilationskanaler og skorstene
  • Fuger og maling

Asbest er som udgangspunkt ufarligt, så længe det er intakt og ikke beskadiget.

Ved renovering, slibning, boring eller nedrivning kan sundhedsskadelige asbestfibre frigives, hvilket kan udgøre en risiko for helbredet.

Sikker nedrivning og fjernelse af asbest

Michael & Hussnedkeren A/S har adgang til et netværk af professionelle underleverandører, der er autoriserede til at arbejde med asbestholdige materialer.

Udpluk af opgaver vi har løst hos vores kunder

Michael & Hussnedkeren A/S har bygget stort og småt for både private, erhverv og offentlige kunder – og vi har fungeret som både total-, hoved-, fag- og underentreprenør. Tag et kig på vores referencer, og se hvordan vi har hjulpet andre.