Ring til os

Kontakt

Få tilbud

Luksussommerhus til storfamilie og udlejning

Luksussommerhus ved Ebeltoft

Ved Øer Strand nær Ebeltoft har Michael & Hussnedkeren A/S i 2025 opført et moderne sommerhus på 180 m² med plads til 18 personer. Huset kombinerer funktionalitet, æstetik og fleksibel anvendelse.

På en 1.207 m² stor naturgrund på Stenagervej 21 – kun 650 meter fra havet – har Michael & Hussnedkeren A/S i 2025 opført et moderne sommerhus, der anvendes til både privat fritidsbolig og til udlejning.

Sommerhuset er indrettet til at rumme flere familier samtidigt og tilbyder faciliteter, der matcher nutidens ferieformer og sikrer høj udlejningsværdi året rundt.

Fra skitse og første spadestik til sidste finish

Michael & Hussnedkeren A/S har varetaget hele processen – fra idé, skitse og myndighedsbehandling til færdigt byggeri – effektivt og efter planen.

Projektet omfattede:

  • Komplet projektering, myndighedsbehandling, byggeansøgning og koordinering med samarbejdspartnere
  • Jordarbejde, fundering, kloak og støbning af fundament
  • Opførelse af råhus – konstruktion, tag, facader, vinduer og døre
  • Indvendig færdiggørelse: køkken, badeværelser, overflader og snedkerarbejde
  • Etablering af udendørsfaciliteter som terrasse, legeplads, udebruser, spa og sauna
  • Byggeledelse, kvalitetssikring og koordinering af underentreprenører og leverancer


Et tæt samarbejde med nøje udvalgte underentreprenører har sikret, at alle løsninger spiller optimalt sammen – både teknisk og æstetisk.

Komfort, kvalitet og kapacitet i topklasse

Med Michael & Hussnedkeren A/S som hovedansvarlig har projektet været præget af fokus på kompromisløs kvalitet, komfort og holdbarhed – fra idé til nøglefærdigt byggeri.

Resultatet er et helstøbt sommerhus med plads til op til 18 personer, fordelt på fem rummelige soveværelser, aktivitetsrum og store, fleksible opholdsarealer.

Det åbne køkken-alrum, de velindrettede soveafsnit og de familievenlige fælleszoner er designet til moderne ferieliv med plads til både nærvær og privatliv.

Udendørs findes flere terrasser, legefaciliteter og et wellness-område med spa og sauna. Energieffektiv drift er tænkt ind fra begyndelsen – bl.a. med varmepumpe og ladestander til elbil.

Materialevalget er konsekvent og understøtter både funktion og æstetik.

Billederne af det færdige sommerhus er leveret af Sol og Strand, der står for udlejning af sommerhuset. 

Nøglefærdigt sommerhuskoncept

Sommerhuset ved Øer Strand er udviklet og opført af Michael & Hussnedkeren A/S. Tilsvarende huse kan opføres nøglefærdige på andre grunde.

»Vi har forsøgt at skabe et sommerhus, der kombinerer funktionalitet, æstetik og fleksibilitet. Det er bygget til at blive brugt – og til at holde«, siger Mads Rytter, tømrermester hos Michael & Hussnedkeren A/S.

Konceptet forener høj kvalitet med gennemtænkt funktionalitet og egner sig både som privat fristed og som en attraktiv investeringscase med høj udlejningsværdi.

Billeder fra byggeprocessen

Michael & Hussnedkeren A/S har udført alt entreprenør– og tømrerarbejde i forbindelse med byggeriet. Øvrige fagentrepriser er udført i samarbejde med nøje udvalgte håndværkere.

Udpluk af opgaver vi har løst hos vores kunder

Michael & Hussnedkeren A/S laver snedker-, tømrer- og entreprenørarbejde – primært på Djursland og i Aarhus-området, men vi løser også opgaver i resten af landet.

Hus i historiske Ebeltoft får nyt liv

Renovering har transformeret et gammelt hus i Ebeltoft til en tidssvarende bolig med moderne komfort og historisk autenticitet. Den nænsomme restaurering sikrer, at huset bidrager positivt til Ebeltofts bevaringsværdige bybillede.

Læs mere »

Skal vi også hjælpe med dit næste byggeprojekt?

Overvejer du også nye, større eller bedre kvadratmeter i din bolig, sommerhus eller din virksomhed? Spørg Michael og Hussnedkeren A/S om hjælp til renovering, ombygning og nybygning. Vi arbejder både som total-, hoved-, fag- og underentreprenør.