Michael og Hussnedkeren A/S ønsker glædelig jul og godt nytår.
Endnu et år er gået. Julen står for døren.
Vi ser tilbage på et travlt og indholdsrigt år. Virksomheden fyldte fem år, vi udlærte vores første lærlinge nogensinde og fik tildelt en ’Børsen Gazelle’. Igen i år har vi fået lov til at bistå kunder og samarbejdspartnere med viden og kvalitetshåndværk på opgaver, der spænder vidt.
Der har været fart på tømrer- og snedkeropgaver i alle størrelser hos private kunder, virksomheder og offentlige institutioner. Vi har med succes udført adskillige entreprenør- og anlægsopgaver. Samtidig kan vi glæde os over, at flere domicil- og halbyggerier er føjet til referencelisten.
Tak for i år til alle omkring os. Vi går positive ind i 2022, hvor vi glæder os til at bygge videre på de gode relationer til både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.