--- Stillingen er besat ---

Medarbejder til entreprenøropgaver

Har du erfaring med entreprenørarbejde – særligt støbning og armering af beton? Og har du kendskab til rørlægning og kloakarbejde? Så er du måske vores nye kollega i entreprenørafdelingen hos Michael & Hussnedkeren A/S.

I forbindelse med byggesager hos private husejere, sommerhusejere, erhvervskunder og offentlige institutioner har vi hos Michael & Hussnedkeren A/S travlt med at udføre entreprenøropgaver – primært på Djursland og i Aarhus-området, men af og til også andre steder i landet.

Derfor har vi besluttet at udvide medarbejderstaben med endnu en erfaren entreprenørmedarbejder med særlig interesse for støbearbejde og gerne uddannet for eksempel struktør eller rørlægger (dog ikke et krav).

Vi søger en medarbejder, der…

  • har erfaring fra entreprenørbranchen
  • har solidt kendskab til støbning af fundamenter, sokler, rørlægning mv.
  • har god tegningsforståelse
  • kan arbejde selvstændigt og motiveres af at udføre arbejde af god håndværksmæssig kvalitet
  • er mødestabil og bidrager med godt humør
  • har kørekort
  • bopæl i fornuftig køreafstand til vores firmaadresse i Lyngby v/Trustrup
 

Vi vælger dig, fordi du…

  • er kvalitetsbevidst
  • har ordenssans og passer på tingene
  • overholder dine aftaler
  • leverer tilfredse kunder
  • passer ind på vores hold

Glæd dig til…

  • ansættelse i en tømrer-, snedker- og entreprenørvirksomhed i vækst
  • en afvekslende hverdag med et væld af opgaver
  • ordnede arbejdsforhold, professionelt grej og rare kollegaer med godt fællesskab
  • løn og vilkår efter kvalifikationer

I øvrigt….

  • varigt arbejde er en selvfølge – ellers ansætter vi ikke nogen
  • alle henvendelser behandles 100 % fortroligt

Er du vores nye medarbejder?

Giv Michael Overgaard et kald på telefon 20 99 05 97 og lad os få en uformel snak omkring job hos os.

PS. Henvendelser fra vikarbureauer frabedes.

Kort om os

Tømrermestrene Michael Overgaard og Mads Rytter forenede kræfterne i Michael & Hussnedkeren A/S i 2016.
Siden har vi haft fart på. I dag tæller vi over 30 medarbejdere – og udviklingen fortsætter. Få overblik over vores historie

Er du vores nye kollega?

Giv os et kald, og lad os få en uformel snak omkring job hos os.

Michael Overgaard, telefon 20 99 05 97

Eller send os et par ord på info@michaeloghussnedkeren.dk

Klik og se alle aktuelle jobmuligheder hos os.