OPSTART SNAREST MULIGT
Kvalitetsbevidst tømrer til Aarhus/Østjylland
Michael & Hussnedkeren A/S søger en tømrer med minimum tre års erfaring (eventuelt et makkerpar) til et alsidigt job med alt fra småreparationer til tilbygninger, tagarbejde og komplekse specialopgaver i Aarhus og resten af Østjylland.
Som tømrer hos Michael & Hussnedkeren A/S bliver du en del af et fagligt stærkt team og får en hverdag med ansvar og alsidige opgaver, du kan være stolt af at sætte dit navn på. Vi går op i ordentlighed og sans for detaljen, arbejder med respekt for faget og har stor tillid til dem, vi ansætter.
God til direkte kundekontakt?
Det er en vigtig del af jobbet.
Mange af vores opgaver udføres hos private boligejere, der forventer håndværk af høj kvalitet – og en håndværker, de kan stole på. Derfor lægger vi stor vægt på, at du er imødekommende, god til at kommunikere og kan skabe tryghed gennem både dit faglige overblik og din måde at gå til opgaver og mennesker på.
Erfaring med historiske bygninger?
Det er et plus.
Vi løser også opgaver på bevaringsværdige og fredede ejendomme, hvor der stilles særlige krav til materialer, metoder og kendskab til regler fra fx Slots- og Kulturstyrelsen. Har du erfaring med den type arbejde, er det en klar fordel – men det vigtigste er, at du har lysten og evnerne til at lære.
Vi vælger dig, fordi du…
- passer ind på holdet
- er uddannet tømrer med minimum tre års erfaring
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- er kvalitetsbevidst og grundig
- trives i kontakten med kunder – særligt private boligejere
- har kørekort og bor (nok) i Aarhus-området
Glæd dig til…
- at blive en del af et sundt tømrerfirma, der prioriterer kvalitet over tid
- alsidige opgaver og mulighed for faglig fordybelse
- ordnede arbejdsforhold, kvalitetsværktøj og firmabil
- gode kollegaer, sociale arrangementer, løn efter kvalifikationer, sundhedsordning og pension
- faglig udvikling, som vi beslutter til den årlige MU-samtale
I øvrigt…
- varigt arbejde er en selvfølge – ellers ansætter vi ikke
- alle henvendelser behandles 100 % fortroligt
- opstart snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige kollega
Kort om os
Tømrermestrene Michael Overgaard og Mads Rytter forenede kræfterne i Michael & Hussnedkeren A/S i 2016.
Siden har vi haft fart på. I dag tæller vi omkring 30 medarbejdere, har etableret søsterselskabet O.J. A/S – og udviklingen fortsætter. Få overblik over vores historie.
Er du vores nye kollega?
Giv os et kald, og lad os få en uformel snak omkring job hos os. Ring til tømrermester Michael Overgaard på telefon 60 14 63 65.
Eller send os et par ord på info@michaeloghussnedkeren.dk


