Hos Michael & Hussnedkeren A/S har vi netop udgivet vores første ESG-rapport. Rapporten giver et billede af, hvor vi står i dag på de miljø- og klimamæssige, sociale og forretningsmæssige områder – og skal danne grundlag for videre udvikling.
Den første ESG-rapport fra Michael & Hussnedkeren A/S dækker regnskabsåret 2024 og er udarbejdet i Valifieds digitale ESG-platform. Den tager udgangspunkt i basismodulet i EU’s frivillige rapporteringsstandarder for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Selvom vi ikke er omfattet af lovpligtige ESG-krav, har vi valgt at tage skridtet for at skabe overblik over vores nuværende ståsted.
ESG-arbejdet giver tydeligere forståelse
Rapporten for 2024 er først og fremmest et statusbillede. Den viser, hvad vi allerede gør, hvilke data vi har adgang til – og hvor der er behov for mere systematik og struktur.
Vi ser primært ESG-rapporten som et praktisk værktøj og et internt fundament, vi kan udvikle os ud fra. Ikke med færdigformulerede målsætninger, men med en tydeligere forståelse af, hvor vi står, og hvor vi med fordel kan sætte ind fremover.
Derudover vil rapporten naturligvis kunne fungere som dokumentation i dialogen med kunder og samarbejdspartnere, som efterspørger ansvarlighed og gennemsigtighed.
Markerer formel start
ESG-rapport 2024 markerer altså vores formelle start på at samle, dokumentere og dele vores status og indsatser inden for ESG.
Vi planlægger fremover at offentliggøre en ny rapport hvert år for løbende at følge op på vores udvikling og justere vores tiltag.




