>>TAK FOR HENVENDELSERNE. VI HAR FUNDET VORES NYE LÆRLING<<

Grib værktøjet og byg din fremtid – bliv tømrerlærling hos os

Vil du være tømrer? Og leder du efter en læreplads, hvor du med garanti får den viden og erfaring, der kan gøre dig til en succes som håndværker? Så læs med her.

Hos Michael & Hussnedkeren A/S er vi netop nu på udkig efter vores næste tømrerlærling.

Det er fedt at være tømrer

Drømmer du om at restaurere smukke bevaringsværdige bygninger og bygge lækre sommerhuse? Vil du være en mester i at lægge tag og montere nye vinduer, døre og køkkener? Eller vil du lære at lave den perfekte træterrasse eller rejse en stor lagerhal?

Brænder du for at skabe og producere? Vil du se idéer og tegninger tage fysisk form? Og vil du bruge din krop og dit hoved hver dag – og være ude i al slags vejr?

Det kan vi godt forstå! For det er fedt at være tømrer. Måske er det dig, der er vores næste tømrerlærling?

Vi investerer i dig og fremtiden

Hos Michael & Hussnedkeren A/S er vi en flok kvalitetsbevidste tømrersvende og lærlinge, som i samarbejde leverer alt fra halbyggerier over nye sommerhuse og helårsboliger til småreparationer hos hr. og fru Jensen. Og vi er alle klar til at lære dig alt, hvad vi ved.

Vi ser din oplæring som en investering i fremtiden og tilbyder en læreplads med højt fagligt niveau.

Om du skal være EUD-, EUX eller voksenlærling er ikke afgørende for os. Og vi vil både høre fra dig, der:

  • allerede har taget grundforløbet
  • er i gang med grundforløbet nu

Vi vælger dig, fordi du…

  • har stor interesse for tømrerfaget, er omhyggelig og har sans for kvalitet
  • er selvstændig og nysgerrig med ambition om at blive den bedste
  • er samarbejdsvillig og pligtopfyldende
  • bidrager aktivt til god stemning og fællesskabet
  • passer ind på vores hold

Glæd dig til…

  • uddannelse og oplæring fra svende med et højt fagligt niveau
  • en afvekslende hverdag med gode og vidt forskellige tømreropgaver
  • fokus på udvikling af dine faglige og personlige kompetencer
  • at blive en del af en sund tømrervirksomhed på Djursland
  • rare kollegaer, et godt arbejdsmiljø og sociale arrangementer

Arbejdssted

Du bliver tilknyttet vores afdeling i Lyngby ved Trustrup på Djursland, og du kommer til at prøve kræfter med alle typer tømrerarbejde på store og små opgaver – primært i Østjylland.

Er du vores nye lærling?

Giv tømrermester Michael Overgaard et kald på 60 14 63 65 og få en snak om mulighederne for en læreplads hos os. Du er også velkommen til at sende et par ord om dig selv på info@michaeloghussnedkeren.dk. Skriv ’Tømrerlærling’ i emnefeltet.

Kort om os

Tømrermestrene Michael Overgaard og Mads Rytter forenede kræfterne i Michael & Hussnedkeren A/S i 2016.
Siden har vi haft fart på. I dag tæller vi over 30 medarbejdere – og udviklingen fortsætter. Få overblik over vores historie

 

Klik og se alle aktuelle jobmuligheder hos os.