Anlægsstruktører til Djursland – gerne makkerpar
Hos Michael & Hussnedkeren A/S søger vi faglærte anlægsstruktører – gerne et makkerpar – til vores nyetablerede søsterselskab O.J. A/S, der primært udfører opgaver på Djursland.
På byggesager hos husejere, sommerhusejere, erhvervskunder og offentlige institutioner har Michael & Hussnedkeren A/S i samarbejde med søsterselskabet O.J. A/S travlt med at udføre byggeopgaver – primært på Djursland, men af og til også andre steder i landet.
Vi søger faglærte og erfarne anlægsstruktører (gerne makkerpar), der kan stå for opgaver som støbning af sokler, fundamenter, støttemure, gulve og rørlægning på vores egne byggesager på Djursland.
Lyder det interessant for dig/jer med en selvstændig rolle i hos en velfungerende entreprenørvirksomhed med vokseværk? Så er du/I måske vores nye kolleger.
Vi søger dig/jer, der…
- er faglært
- har solidt kendskab til og interesse for støbning af fundamenter, sokler, støttemure, gulve mv.
- har god tegningsforståelse
- kan arbejde selvstændigt og motiveres af at udføre arbejde af god håndværksmæssig kvalitet
- er mødestabile og bidrager med godt humør
- har kørekort og bopæl i fornuftig køreafstand til vores firmaadresse i Lyngby v/Trustrup
Vi tilbyder...
- ansættelse i en vækstvirksomhed
- en afvekslende hverdag med et væld af opgaver
- stor frihed til selv at planlægge arbejdsopgaverne
- ordnede arbejdsforhold, professionelt grej og rare kollegaer med godt fællesskab
- løn og vilkår efter kvalifikationer
I øvrigt….
- varigt arbejde er en selvfølge – ellers ansætter vi ikke nogen
- alle henvendelser behandles 100 % fortroligt
- tiltrædelse hurtigst muligt
Kort om os
Tømrermestrene Michael Overgaard og Mads Rytter forenede kræfterne i Michael & Hussnedkeren A/S i 2016. Siden har vi haft fart på. I dag tæller vi over 30 medarbejdere, har etableret søsterselskabet O.J. A/S – og udviklingen fortsætter. Få overblik over vores historie.
Interesseret?
Giv Michael Overgaard et kald på telefon telefon 60 14 63 65 og få en uformel snak om jobmulighederne.
Eller send os et par ord på info@michaeloghussnedkeren.dk
PS. Henvendelser fra vikarbureauer frabedes.